Bivirkninger ved kokain

Kokain kan virke som et temmelig harmløst stof, første gang man tager det. Man får en fantastisk virkning, har en strålende aften, og det lette ubehag, der opstår, når virkningen begynder at lægge sig, kan let forveksles med træthed. Næste dag har man ikke abstinenser, og man tænker måske, at det er et stof, som man sagtens  bare kan tage en gang imellem, for man bliver jo tydeligvis ikke afhængig af kokain. Næste weekend prøver man så igen, og virkningen er stadigvæk fantastisk, måske ikke helt så fantastisk som første gang, og man får det måske også en smule dårligere end sidste gang bagefter. Og siden gentager det sig igen og igen – og til sidst er mange fanget i et misbrug, der – selv om man kun tager kokain i weekenderne – er endt med at fylde hele ens tilværelse, og man får de mest uudholdelige nedture med en masse bivirkninger, som jeg vil gå i dybden med længere nede.



Hvordan bliver man afhængig af kokain?

Måske sker der ikke altid på den måde, som jeg har beskrevet ovenfor, men slutresultatet er i sidste ende det samme i langt de fleste tilfælde. Man lever med kokainens bivirkninger hver eneste dag, rusen er kun en bleg skygge af den rus, man fik i starten, og nedturene er så modbydelige, at man næsten ikke kan holde dem ud. Men man kan alligevel ikke holde op med at tage kokain, for den psykiske afhængighed er så overvældende, at det virker næsten umuligt at komme ud af misbruget. Og med tiden begynder bivirkningerne for alvor at vise sig. De kan for eksempel være dem, der står på nedenstående liste:

Bivirkninger ved kokain:

Uregelmæssig hjerterytme

Svedeture

Svimmelhed

Ødelagte næsevægge

Mistet lugtesans

Rødsprængt hud

Røde øjne

Rastløshed

Irriterede slimhinder

Åndedrætsbesvær

Kramper

Hjerteanfald

Angst

Depression

Følelsesmæssig afstumpethed

I svære tilfælde “cocaine bugs” – følelsen af, at der kravler insekter rundt under huden

Psykose

Ødelagt evne til at producere de stoffer i hjernen, som giver velvære- og lykkefølelse

Paranoia og hallucinationer



Konsekvenser og bivirkninger ved et kokainmisbrug

På ovenstående liste har jeg forsøgt at få så mange af kokains bivirkninger med som muligt. Mange af dem har jeg selv oplevet, da jeg var misbruger af kokain. Det kan forekomme helt uforståeligt, at nogen er villig til at udsætte sig selv og sin krop for alle disse bivirkninger og fortsætte et misbrug af kokain – men det siger bare lidt om, hvor stor kokainens magt er over misbrugeren. Nogle af bivirkningerne kan være direkte dødelige, blandt andet er indtag af kokain en hård belastning for hjertet, og man risikerer hjertestop. Som tommelfingerregel er en dødelig dosis kokain 1,2 gram, men der er sket dødsfald efter indtagelse af helt ned til 0,2 gram kokain – svarende til en enkelt velvoksen bane. Mange misbrugere af kokain tager helt op til 2 gram kokain på en enkelt aften, og det tager kroppen mange dage at falde til ro efter sådan en omgang. Som med alle andre rusmidler udvikler man tolerans over for kokain efter lang tids brug, så der skal mere og mere til fo at opnå samme rus – og så er det, at de farlige situationer opstår.



Kom ud af kokainmisbruget i tide – der er meget alvorlige bivirkninger forbundet med brug af kokain

Som det fremgår af ovenstående, risikerer man at pådrage sig varige skader af kokainens bivirkninger. Når først kroppen har mistet evnen til at producere de stoffer, der giver velvære og lykkefølelse – blandt andet dopamin og serotonin – er det uigenkaldeligt. Ligeledes er der mange andre bivirkninger, som kan give varige men – for eksempel er det meget svært at genskabe næsevægge – væggen mellem næseborene – hvis den først er blevet ødelagt af kokain – eller rettere sagt, at de små glasskår, som der nogle gange blandes i kokain for, at det hurtigere optages i blodet ved at lave små rifter i næsevæggen. Så selv om kokain måske ikke virker specielt farligt efter første gang, man prøver det, så er det faktisk det, der er med til at gøre kokain til et af de farligste stoffer overhovedet. Det, at man sjældent opdager sit misbrug, før det er for sent, og at bivirkningerne er så mange og alvorlige.

Dette indlæg blev udgivet i Misbrug og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

14 kommentarer til Bivirkninger ved kokain

  1. Martin skriver:

    Hmm, god artikel..
    - Hvordan kan man hjælpe en der er i et misbrug ?? – F.eks sin far ?

  2. Rasmus skriver:

    Hej Martin,

    Tak for din kommentar. Det gør mig ondt, hvis din far er ude i et kokainmisbrug. Der er heldigvis hjælp at hente, du kan for eksempel tage kontakt til socialforvaltningen i din kommune eller din læge. Her kan du få råd og vejledning og hjælp til din far. Jeg er ikke selv læge eller uddannet inden for området, men selv tidligere kokainmisbruger, så jeg kan ikke give råd som “fagperson”, men blot henvise dig videre. Hvis du har en god læge, ville jeg tage kontakt til ham/hende. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke.

    /Rasmus

  3. Mikkel skriver:

    Jeg vil lige høre om hvis man nu kun tager det 5 – 6 gange om året, om det er farligt?
    Jeg tar det kun i weekenderne og ikke særlig tit, jeg er nemlig bange for om det er skadeligt bare af jeg tar det en gang hver anden måned.

    • Rasmus skriver:

      Hej Mikkel,
      Jeg vil jo mene, at det er farligt lige meget hvad. Der skal kun en enkelt overdosis til, før det går galt. Men for mig startede det også med, at jeg kun tog det i ny og næ, og pludselig var det så hver weekend – og til sidst hver dag. Det lumske ved kokain er, at man ikke opdager afhængigheden, fordi der går så lang tid imellem. Men pludselig sidder man i saksen. Jeg vil virkelig råde dig til at holde dig langt væk fra det.

      De bedste hilsner,
      Rasmus

  4. Rikke skriver:

    Hej

    Jeg har været sammen med en fyr et par gange nu. Han er først i tyverne og han tager rigtig meget kokain eller cola som han kalder det. I nogle weekender er han helt brændt af fordi hele hans lørdag faktisk går med at sniffe mens ham og kammeraterne køre rundt. Når han så skal sove ryger han tjald. Han kan ryge 4-5 bonhoveder og stadig ikke falde til ro. Jeg har prøvet at hentyde til at han har et problem men kender ham ikke så godt at jeg føler jeg kan hjælpe. Han blev sur og sagde at jeg jo ligeså godt kunne stemple ham som narkoman. Men er det ikke et eller andet sted det han er? Ham og 2 kammerater har prøvet at bruge 10.000kr på cola på en weekend. Han passer dog sit job og det er godt at han har noget at stå op til men ryger tjald hver dag og tager cola hver weekend og også i nogle hverdage. Hvordan hjælper man sån en fyr?? Jeg synes jo det er spild af liv. Når jeg er alene med ham fortæller han nogle gange om hans drømme og så kan jeg jo se og høre at der faktisk er en temmelig fornuftig ung mand inde bag ved facaden og stofferne og at den mand samtidig har et hjerte af guld.

  5. daniel thielberg skriver:

    hjælp jeg for langt ude 23 år idag nu taget 4 g er helt lost hva jeg gøre

  6. Martin t skriver:

    Hej. Vil bare anbefale alle Her at holde sig langt fra kokainenn. I starten er det bare et fest stof, men det udvikler sig hurtigt til hver weekend og der efter til hverdag. Man tror ikke selv på afhængigheden i den givende situation og lader sig derfor rive med! Bivirkningerne ved kokain er så voldsomme og ubegaelige, man tror det er en stor joke. Jeg skriver derfor dette, fordi jeg ikke ønsker nogen andre personer skal føle samme smerte som jeg selv har gjort. Kokain er vejen til alt ondt!!
    Hilsen mig

  7. Chris skriver:

    Hej!
    Jeg ville bare skrive lidt om mine egne erfaringer om at være pårørende til en misbruger. Jeg har været i et forhold til en fyr i 5 år. Han var sød og charmerende, vi nød livet sammen i starten. Jeg blev gravid, vi flyttede sammen og derefter blev livet langsomt mere og mere trist.
    Den sjove og kærlige mand jeg i starten kendte, skulle efterhånden hver aften “lige op på tanken” men endte med at være væk i flere timer. Jeg gik ofte alene i seng og vågnede op tidligt om morgenen, hvor han endnu ikke var kommet hjem. Vores lille baby interesserede ham da, men egentligt ansvar tog han selvfølgelig ikke, når han pludselig skulle af sted,- mange gange havde vi aftaler der ikke blev overholdt og så stod jeg med babyen og måtte igen blive hjemme og aflyse alle aftaler.
    Det udviklede sig til at han blev sygelig mistroisk og jeg skulle latterliggøres, hvis jeg ville mødes med en veninde eller gå til en hobby eller et foredrag. Da vores barn var 1½ år gammel indså jeg at vi alt for sjældent så hinanden, jeg følte mig isoleret, var alene hele dagen og aftenen fordi jeg ikke orkede at “tage kampen op” og se andre mennesker. Hvis jeg havde venner på besøg latterliggjorde han dem eller stillede kryptiske spørgsmål, når de var gået. Jeg begyndte at tro på det han sagde,- at jeg bare kunne lade være med at lyve eller fordreje sandheden, når jeg fortalte ham noget. Jeg tænkte at hvis jeg blev hjemme var der ikke så mange problemer og så gik det jo meget godt… -Jeg blev gravid med vores andet barn, da vores nr 1 var næsten 2 år. Herefter begyndte der at ske mærkelige ting og sager…
    Han lavede mærkelige forsvindingsnumre, pludselig var han væk. Ude af døren i en halv time. Venner ringede og han skyndte sig udenfor, for at modtage dem på fortovet.
    Da jeg var højgravid blev det for meget for mig og jeg krævede at vi gik i parterapi, for at snakke tingene igennem. Den længe ventede dag for parterapi kom endelig, – vores søn var kommet til verden og var 3 uger gammel. Helt ødelagt var jeg. De første uger efter fødslen var han ikke hjemme pga arbejde. Han sov hjemme 2 gange på en uge og skyndte sig ud af døren,- UDEN at kikke på sin nyfødte søn een eneste gang. Jeg var knust over det, men holdt modet oppe ved tanken om parterapi,- det kunne kun blive bedre.
    Dagen for vores terapi oprandt endelig, men han kom ikke hjem som aftalt. Pludselig stod der 4 betjente i vores indkørsel,- med ham i håndjern. De ville gerne tale med mig om hvad han tog af stoffer. Der stod jeg så og gloede på dem. Jeg anede ikke en skid. Måtte bare se på, at de også ransagede vores hjem for narko.
    De fandt ingenting. Mærkeligt nok hoppede jeg på historien om, at politiet bare var ude efter ham, fordi han havde en tidligere dom. Samme dag var han hjemme igen.
    Jeg forbandt slet ikke tegnene som voldsom nattesved, humørsvingninger, sygelig mistroiskhed og følelsesmæssig afstumpethed med et stofmisbrug.

    Ak det er en lang historie. Nu bor jeg alene med børnene, han siger han savner os. Det gør ondt indeni. Jeg har aldrig fanget ham i at tage noget. Det er så svært at forestille sig hvad han har lavet og hvad han har taget. Det er svært at forholde sig til at snakke om det, når han lyver og siger han ikke tager noget og jeg har aldrig set ham gøre det. Han har ingen venner jeg snakker med. Dem har han holdt på afstand. Jeg har ofte tænkt: KUNNE det være rigtigt at han ikke er misbruger? Nej, alle tegnene er der.
    Hvorfor skulle det lige være MIN elskede der er stofmisbruger? Og hvem er mon overhovedet den mand jeg har levet sammen med, hvordan havde hans personlighed og vores liv været uden al det lort*. Har han overhovedet været min kæreste, sådan et røvh* han har været?
    Jeg har opfordret ham til at gå i behandling. Jeg tror bare ikke han har viljen og styrken til det. Men HVORFOR har han ikke det? Under vores forhold var det som om hans følelesesliv var amputeret. Kold og kynisk var han. Efter jeg gjorde det forbi, har jeg set ham grædende og ked af det for første gang. Han siger at vi (hans familie) betyder alt for ham i hele verden. Det han altid har ønsket sig. Nu har han mistet os pga stofferne. Det er så sørgeligt,- jeg kan godt ane min elskede inden under sløret. Nu skal jeg videre i mit liv og prøve at lade være med at kæmpe hans kamp.

    • Jeanette Møller skriver:

      Hold nu op hvor er du sej!! Du skal ALDRIG tvivle på dig selv og din beslutning om at beskytte dig selv og dine børn fra ham. Han er misbruger og han vil misbruge dig som han misbruger stoffer indtil ‘posen er tom’, hvis du ikke passer på dig selv.
      Han ku’ sikkert være det gode menneske, som du elsker, hvis han ikke var misbruger – MEN DET ER HAN IKKE så længe han misbruger – og det gør han!!!
      Pas på dig selv og dine børn – alt mulig lykke til jer i fremtiden:-)

  8. morten skriver:

    Hej.

    Jeg faldt helt tilfældigt over denne side og fandt den interessant. Jeg suger cola hver weekend igennem et halvt år nu – nogengange i hverdagen – og har taget mdma også i 2-3 måneder hver weekend. jeg føler mig ristet for tiden, går det over?

    • S.L. skriver:

      Hej Morten

      Nej, det går ikke over så længe du tager stoffer… og det bliver kun værre med tiden.

  9. Oskar skriver:

    God artikel og god debat.
    Jeg har selv prøvet kokain nogle gang, men har selv meget strenge regler da jeg ikke ønsker at det skal ødelægge mit liv. så tager det med 11 måneds pause, eller kort sagt prøver jeg det hvert år i Juli måned.
    Jeg er en person, der har svært ved at slappe af og derfor prøver jeg kokain i min sommerferie, for at give mig selv lidt “fri”. Jeg ser det som lykke på pulver.
    Men det er en falsk lykke som kun vare kort. De 3 år jeg har prøvet det har det kun skabt flere problemer og stress end det har givet mig afslapning. Alle de problemer der opstår med at man kan blive opdaget og hvordan venner reagere, er simpelhen ikke oplevelsen hver. De mange søvnløse nætter og hovedpine gør dig virkelig nedtrykt.
    Du bliver en slave af stoffet, og har svært ved at feste og foretage dig noget, uden at tage det (hvis du har det).
    Den bedste oplevelse jeg havde med det i år var da jeg smed 1 gram(alt hvad jeg havde) ud i håndvasken, det var virkelig befriende.
    Efter min mening. Hvis kokain ikke slå dig ihjel, så handler hele hele din tilværelse om kokain.

    Hold dig langt væk fra det, du har det meget bedre ud. Tror alle der har været turen igennem kan skrive under på at det.

    Hilsen En der er ked af at jeg har taget det.

  10. Carl emil skriver:

    Jeg føler jeg er hoppet i en bus uden stoppested, jeg elsker coke, Bob som jeg kalder det!

  11. Katja skriver:

    Hej,

    Min kæreste igennem de sidste 4 år er afhængig af kokain. Det er blandt andet en socialafhængighed og hele omgangskredsen ville ryge i svinget hvis han stoppede. Men selvom han siger at han vil stoppe, som han har sagt så mange gange før, så tror jeg ikke på at han inderst inde virkelig har lyst. Han siger han vil gøre det for mig, men det har vi prøvet før. Han falder i hver gang.

    Manden bliver en idiot når han tager kokain og jeg lever i en konstant frygt for at miste ham, men på sin vis føler jeg allerede at jeg har mistet ham, da han jo hele tiden går og venter på sit næste fix. Jeg føler mig i 2. række – next to nothing.

    Jeg har prøvet at gå fra ham et par gange, men jeg kan simpelthen ikke slippe ham. Mit hjerte klamrer sig fast i ham og jeg kommer bare ikke videre. Vi har endda snakker om at starte en familie sammen, men kan ikke bringe et barn i verden med sådan en far. Så nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre? Han bruger sine alle sine penge på stoffer, hvilket gør at der ikke er noget tilbage til fornøjelser mellem ham og mig.

    Jeg er normalt en rimelig stærk pige og er parat til at gøre alt for at hjælpe ham, ved bare ikke hvor jeg skal starte?! Jeg har lyst til at true hans såkaldte venner på livet hvis de kontakter ham igen, jeg har lyst til at skifte hans nummer, så “udbringerne” ikke kan kontakte ham mere, jeg har lyst til at lukke ham inde i en kasse og skærme ham fra omverden – men det kan jeg jo ikke.

    Hvor kan jeg hente hjælp hvis jeg vil hjælpe mig selv om ham?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>