Fakta om kokain – læs om kokain, bivirkninger og historien bag

Det er på sin plads også at skrive nogle fakta om kokain. Som jeg allerede har skrevet, er jeg ikke læge, og det er klart, at denne blog mest kommer til at omhandle mine personlige, subjektive oplevelser og erfaringer. Der findes sikkert lige så mange forskellige oplevelser og opfattelser af rusmidler, herunder kokain, hash, heroin, ecstasy, alkohol og så videre – som der findes misbrugere. Men selv om dette er en subjektiv blog, som omhandler mine personlige erfaringer med misbrug, er det jo altid godt at have lidt styr på fakta. Derfor vil jeg bruge dette indlæg på at skrive lidt mere faktuelt om kokain. Jeg har mine oplysninger fra videnskabelige og pålidelige kilder, så den skulle altså være god nok.



Kokainens historie

Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten, som vokser i Sydamerika. Den lokale befolkning, indianerne, har tygget disse blade i årtusinder og gør det stadigvæk. Kokainen udtrækkes og forædles gennem kemiske processer og bliver til et hvidt, krystallinsk pulver af svingende renhed. Herefter smugles det ud i verden – al kokain stammer fra Sydamerika, fortrinsvis Colombia. Kokainen kom til Europa i slutningen af 1800-tallet og blev i begyndelsen prist som et værdifuldt lægemiddel, som kunne berolige patienter og bruges som lokalbedøvelse under operationer. Den kendte psykiater Sigmund Freud anbefalede kokain og brugte den i behandlingen af sine depressive patienter – lige indtil bivirkningerne begyndte at vise sig, og patienterne fik paranoia, rysteture og andre lidelser. Senere tog Freud stærkt afstand fra brugen af kokain. Som en “sjov” detalje kan nævnes, at Coca Cola indeholde små mængder af kokain indtil 1903. Heraf navnet.

I mange år derefter var der ikke mange, der brugte kokain, men i 1980′erne blev kokain genopdaget som et party drug, som især brugtes af unge, succesfulde amerikanere, de såkaldte yuppies. Herefter bredte brugen sig lynhurtigt til resten af verden, og den dag i dag er kokain kendt som et stof, der især bruges af rige, unge, berømte og succesfulde personer.



Bivirkninger ved kokain

Man kan tale om både kortsigtede og langsigtede bivirkninger af kokain. Allerede på kort sigt er der meget høj risiko for at tage en overdosis, som i værste fald resulterer i hjertestop og død. Der kan opstå kramper, rysteture, kraftig hjertebanken, hallucinationer, angstanfald, paranoia, aggressivitet,  svedeture, mm. På lang sigt kan bivirkningerne være depression, manglende appetit, oppustethed i ansigtet, næseblod, infektioner i næsen, ødelagt næsevæg, selvmordstanker mm. Når man læser denne liste over bivirkninger, kan det være svært at forstå, hvorfor i alverden så mange er villige til at udsætte sig for alle disse farer. Det er selvfølgelig på grund af den rus, kokain giver, når man tager det. Rusen kan – efter min mening – bedst beskrives som en intens lykkefølelse, en slags orgasme-agtig tilstand, hvor alle sanser eksploderer, inspiration, livsglæde, veltalenhed. Man bliver energisk, ubekymret, euforisk. Alle ens problemer forsvinder som dug for solen, og man er slet og ret lykkelig.



Nedturen

Virkningen varer omkring en halv time, og straks derefter begynder nedturen. Man begynder at føle sig utilpas og nervøs. Senere kan man føle decideret angst og begynde at høre stemmer (hallucinere). Man får rysteture og føler et stærkt fysisk og psykisk ubehag og kan ikke overskue noget som helst, man bliver paranoid og fuld af selvbebrejdelser. Eneste vej ud af denne tilstand er at tage mere kokain. Men allerede anden gang er virkningen knap så kraftig, og til sidst mærker man næsten ingenting. Men i mellemtiden er man i overhængende fare for at tage en overdosis, og man kan nå at tage rigtig meget kokain i jagten på den ønskede effekt. Når man til sidst falder omkuld af udmattelse, tager det ofte op til en uge at komme ovenpå igen.

Hvordan virker kokain?

Kokain stimulerer hjernens produktion af dopamin, som er et belønnings- og motivationsstof. Under indtagelsen af kokain ophobes der mere dopamin i centralnervesystemet end normalt, hvilket gør, at der udløses flere nerveimpulser end normalt. Derudover påvirkes også stoffet serotonin, som er bestemmende for vores humør. Kokainen forhindrer hjernen i at cirkulere disse stoffer, så der sker en ophobning af dem, hvilket skaber det “sus”, man oplever. Når rusen lægger sig, indtræffer nedturen, da der ikke er mere dopamin tilbage. Populært sagt svarer det til, at man fyrer hele månedslønnen af på én aften og så skal leve af vandgrød resten af måneden. Efter lang tids misbrug af kokain kan hjernen helt miste evnen til at producere dopamin, og så har man en kronisk depression.

/Rasmus

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>